Offentlige debatter og grupper
Når jeg er på Facebook i forskellige grupper oplever jeg tit at tonen er hård, specielt over for fremmede og over for kvinder.
Tonen i de offentlige debatter, b.la. i medierne og på diverse sociale platforme, er præcis ligesådan. Den er kynisk, uden tanke for ens medmennesker og selvom man har et handicap (eller flere), er den lige så kold, den er så isnende at man næsten kan få forfrysninger bare af at læse eller lytte til det.
Der er ingen tvivl, danskerne har dømt; Alle på overførselsindkomst er snyltere, nassere, bedragere, løgnere, dovne, egoistiske, blod/pengesugende igler, skamløse, æreløse, entreprenante, og meget meget mere.
Boliger
Jeg var forleden i en gruppe på Facebook for boligsøgende, hvor en ung mand havde slået et opslag op, handlende omkring at boligerne i København, rundt omkring/tæt på København og idet hele taget det meste af Sjælland, virkelig er ude af proportioner. Hertil kom en lang debat, hvor jeg selvfølgelig også deltog i.
Det hele startede meget fint, men efterhånden som der blev skrevet mere, især af unge kvinder, blev tonen koldere og hårdere. Især de "dumsmarte" unge mænd blev meget nedladende.
Jeg nævner i debatten hvor lidt jeg kan give til en husleje og at jeg har brug for at bo alene i en bolig; altså kan jeg ikke have en roommate grundet mine handicaps.
Jeg har brug for at bo maksimum 45 minutter cirka fra København, hvis jeg skal kunne tage en uddannelse. Desuden er jeg nødt til at have mine katte med mig, jeg kan ikke undvære dem, de fungerer som et hjælpemiddel for mig - hvis en mand skulle sidde permanent i kørestol, så ville du vel (forhåbentlig) heller ikke tage kørestolen fra ham med ord om at han bare er forkælet og må tilpasse sig med armene?
Nå, men... her kommer de nedladende "dumsmarte" fyre så ind i billedet...
De begynder at snakke om at man må tilpasse sig til situationen - eventuelt må man flytte til Jylland hvor der er billige boliger, eller flere timer derfra (selvom jeg påpeger at jeg ikke kan bo så langt fra, uanset hvor gerne jeg vil. Jeg savner bestemt landet).
De snakker om at man må tage sig et job, uanset om det er på S.U (Statens Uddannelsesstøtte) eller Kontanthjælp (som hedder alt muligt andet fint nu). De siger man må afskaffe dyrene - som jeg påpeger at man faktisk har et ansvar for, ved at have taget dem til sig, og at de desuden er et hjælpemiddel for mig. Og de hentyder at man vil bo midt i byen gratis, selvom dette på intet tidspunkt nævnes, at man er forkælet fordi man vil bo tæt på byen, og andre ting i den dur.
En af begrundelserne fra en af de "dumsmarte" fyre for at boligpriserne er så høje er, at de har lært af finanskrisen og det er nødvendigt.
Men dette er forkert! Finanskrisen kom jo netop på grund af at folk måtte låne og låne for at have råd til boliger og at leve. Det giver ingen mening at sætte et værelse på 9m2 til over 4-5000 kr., uanset hvor det ligger.
Jeg laver selv et opslag i Facebook gruppen med mine boligkriterier, og en af de "dumsmarte" fyre fra debatten skriver så dertil, at det var dagens griner, at der ikke findes så billige boliger ved København.
Jeg kan så dertil sige at jeg ved de findes, men de er sjældne, folk forlader dem sjældent og de ryger super hurtigt af markedet igen hvis nogen endelig flytter.
Min egen baggrund
Jeg går på en STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov) og er derfor fastlåst på Kontanthjælp, da man ikke kan få andet, det næste års tid som jeg har tilbage af den 3-årige uddannelse.
Jeg har på grund af mine handicaps ikke mulighed for at tage et job ved siden af, og økonomisk set ville jeg formentlig heller ikke få særligt meget ud af det. Jeg har i forvejen svært nok ved at kunne komme regelmæssigt på min STU, da min energi drænes dobbelt så hurtigt som de flestes.
På en vidergående uddannelse kan man få handicap-tillæg, men det kan man af uransaglige årsager ikke på en almindelig uddannelse - det er egentlig for dårligt!
Mine forældre er ikke rige eller specielt velhavende. Min biologiske far er på førtidspension og min mor er selvstændig.
Vil jeg vel egentlig bare minde Jer om, at andre ikke altid har samme forudsætninger som en selv, og at frasen "når jeg kan, så kan alle andre også" altså aldrig har haft hold i virkeligheden - og stadig ikke har det. En virkelighed som vel at mærke kan være meget forskellig fra person til person.
