Boliger, kynisme og handicap

Offentlige debatter og grupper

Når jeg er på Facebook i forskellige grupper oplever jeg tit at tonen er hård, specielt over for fremmede og over for kvinder.

Tonen i de offentlige debatter, b.la. i medierne og på diverse sociale platforme, er præcis ligesådan. Den er kynisk, uden tanke for ens medmennesker og selvom man har et handicap (eller flere), er den lige så kold, den er så isnende at man næsten kan få forfrysninger bare af at læse eller lytte til det.

Der er ingen tvivl, danskerne har dømt; Alle på overførselsindkomst er snyltere, nassere, bedragere, løgnere, dovne, egoistiske, blod/pengesugende igler, skamløse, æreløse, entreprenante, og meget meget mere.

Boliger

Jeg var forleden i en gruppe på Facebook for boligsøgende, hvor en ung mand havde slået et opslag op, handlende omkring at boligerne i København, rundt omkring/tæt på København og idet hele taget det meste af Sjælland, virkelig er ude af proportioner. Hertil kom en lang debat, hvor jeg selvfølgelig også deltog i.

Det hele startede meget fint, men efterhånden som der blev skrevet mere, især af unge kvinder, blev tonen koldere og hårdere. Især de "dumsmarte" unge mænd blev meget nedladende.

Jeg nævner i debatten hvor lidt jeg kan give til en husleje og at jeg har brug for at bo alene i en bolig; altså kan jeg ikke have en roommate grundet mine handicaps.

Jeg har brug for at bo maksimum 45 minutter cirka fra København, hvis jeg skal kunne tage en uddannelse. Desuden er jeg nødt til at have mine katte med mig, jeg kan ikke undvære dem, de fungerer som et hjælpemiddel for mig - hvis en mand skulle sidde permanent i kørestol, så ville du vel (forhåbentlig) heller ikke tage kørestolen fra ham med ord om at han bare er forkælet og må tilpasse sig med armene?

 Nå, men... her kommer de nedladende "dumsmarte" fyre så ind i billedet...

De begynder at snakke om at man må tilpasse sig til situationen - eventuelt må man flytte til Jylland hvor der er billige boliger, eller flere timer derfra (selvom jeg påpeger at jeg ikke kan bo så langt fra, uanset hvor gerne jeg vil. Jeg savner bestemt landet).

De snakker om at man må tage sig et job, uanset om det er på S.U (Statens Uddannelsesstøtte) eller Kontanthjælp (som hedder alt muligt andet fint nu). De siger man må afskaffe dyrene - som jeg påpeger at man faktisk har et ansvar for, ved at have taget dem til sig, og at de desuden er et hjælpemiddel for mig. Og de hentyder at man vil bo midt i byen gratis, selvom dette på intet tidspunkt nævnes, at man er forkælet fordi man vil bo tæt på byen, og andre ting i den dur.

En af begrundelserne fra en af de "dumsmarte" fyre for at boligpriserne er så høje er, at de har lært af finanskrisen og det er nødvendigt.

Men dette er forkert! Finanskrisen kom jo netop på grund af at folk måtte låne og låne for at have råd til boliger og at leve. Det giver ingen mening at sætte et værelse på 9m2 til over 4-5000 kr., uanset hvor det ligger.

Jeg laver selv et opslag i Facebook gruppen med mine boligkriterier, og en af de "dumsmarte" fyre fra debatten skriver så dertil, at det var dagens griner, at der ikke findes så billige boliger ved København.

Jeg kan så dertil sige at jeg ved de findes, men de er sjældne, folk forlader dem sjældent og de ryger super hurtigt af markedet igen hvis nogen endelig flytter.

Min egen baggrund

Jeg går på en STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov) og er derfor fastlåst på Kontanthjælp, da man ikke kan få andet, det næste års tid som jeg har tilbage af den 3-årige uddannelse.

Jeg har på grund af mine handicaps ikke mulighed for at tage et job ved siden af, og økonomisk set ville jeg formentlig heller ikke få særligt meget ud af det. Jeg har i forvejen svært nok ved at kunne komme regelmæssigt på min STU, da min energi drænes dobbelt så hurtigt som de flestes.

På en vidergående uddannelse kan man få handicap-tillæg, men det kan man af uransaglige årsager ikke på en almindelig uddannelse - det er egentlig for dårligt!

Mine forældre er ikke rige eller specielt velhavende. Min biologiske far er på førtidspension og min mor er selvstændig.

Her til sidst...

Vil jeg vel egentlig bare minde Jer om, at andre ikke altid har samme forudsætninger som en selv, og at frasen "når jeg kan, så kan alle andre også" altså aldrig har haft hold i virkeligheden - og stadig ikke har det. En virkelighed som vel at mærke kan være meget forskellig fra person til person.

Kattehadere, toner og menneskelighed

Hegnet

Jeg har i dag brugt hele min eftermiddag!/aften på at sætte hegn op i min lille have... fysisk er jeg godt smadret, psykisk ligeså, men det er dog ikke af at sætte det op men efterfølgerne.

Da jeg boede sammen med min daværende kæreste i Frederiksværk, der respekterede kattene at der var et hegn, selvom de med stor sandsynlighed godt kunne have hoppet over det eller mast sig igennem maskerne.

Jeg har to katte; Harley og Diva. De er af racen Ragdoll, som i bund og grund betyder at de er meget rolige og venlige og ingen skade gør, du kan læse mere om racen på nettet.
Diva virker til at respektere hegnet, men i hjørnet synes Harley, at han skal hoppe over... måske er det fordi, at det er noget andet hegn end i den anden side af haven, det opdagede jeg desværre først da jeg rullede det ud... måske er det fordi det ikke er af metal eller metal med plastik men kun plastik... måske respekterer han det bare ikke mere...

Naboen

Nå... Men så løb Harley ind i min nabos have og så lejlighed. Jeg bankede pænt på og spurgte om jeg måtte få min kat, som så kom hurtigt ud da han så naboen.
Min nabo siger så, i det som jeg opfatter som en meget kold og hård tone, at det er sidste gang det sker. Jeg trak mig hurtigt da jeg blev stødt over den måde jeg blev mødt på.

Jeg går så i gang med at hive hegnet op og sætte det anderledes, så han forhåbentlig vil blive i haven..
Det gjorde han ikke, men han løb kun igennem naboens have (med mig efter sig), hvorpå naboen kommer ud og siger at han advarede mig, og så måtte jeg jo tage den i snor eller aflive den eller hvad ved han.
Mit svar dertil var så, at jeg jo ikke gjorde det med vilje og spurgte hvorfor han tror jeg sætter hegn op.
Han svarer at det jo så åbenlyst ikke virker og så må jeg holde den inde eller noget.
Jeg svarer at det kunne jeg jo ikke vide før nu, at det ikke ville og at jeg godt synes han kan tale pænt til mig.
Han svarer at det gør han også, men han hader bare katte..
Jeg svarer igen at de nok også hader ham, han holder dog fast i at hans tone er fin nok, hvortil jeg surt svarer at gu' er den røv og han godt kunne tage og være lidt mere menneskelig.

Mine katte (og andre dyr) betyder alt for mig. Det at sige, at jeg kunne aflive dem svarer til at jeg bad ham om at aflive sine børn, kone eller venner!

Derefter gik jeg ind med mine katte og stor-tudede en halv times tid.
Jeg blev meget såret over hans måde at snakke til mig på, og hans lidt egoistiske/arrogante måde at forholde sig til mig og situationen på.

Brev, afsløring, menneskelighed?

Jeg overvejer så nu, om jeg skal skrive et brev og smide i hans postkasse.
Jeg bor i et botilbud.. Jeg ved ikke om han er klar over at dét ligger i disse boligblokke hist og her.. eller om han så ved at jeg er tilknyttet til det.. eller om han ved noget om autisme..

I brevet ville jeg så skrive noget om, at jeg er ked af konflikten men også som han håndterede det, at jeg ikke er ude på at genere nogen, og at jeg hader andre mennesker ligesom han hader katte (overdrivelse fremmer forståelse?).. Jeg ville skrive at jeg er autist og tilknyttet botilbuddet som ligger her, og at mine katte betyder alt for mig..

Jeg er ikke helt sikker på at jeg kan nå igennem til ham, men jeg ønsker ikke en nabokrig, og jeg ønsker ikke at han klager over kattene til selskabet.
Man må rigtigt ikke have større dyr her, men boligselskabet har sagt at de som sådan ikke vil håndhæve det medmindre nogen f.eks klager.

Det gør bare så ondt indeni efter i dag, og jeg er ikke engang sikker på at et sådant brev ville hjælpe.. Jeg orker bare ikke at tage det face to face, hvor jeg skal snakke om det hele og samtidig forholde mig til kropssprog, toner, ord, formuleringer, med mere.

Suuuuuuk!!

Jeg har heldigvis fået ordnet en del i min lejlighed i dag, så jeg er ikke så langt nede som jeg kunne have været.

Jeg er bare ret flad for i dag (eller i går egentlig), og siger godnat herfra.

Husk at sprede lidt kærlighed og altid have lidt ekstra til overs for andre mennesker - de kunne have den værste dag i deres liv og behøver ikke din fordømmelse samtidig, så giv dem et smil og tilbyd din hjælp, vend det til en god dag i stedet og smil! <3 :-)